sci TVsci leg...TVTVAppleMIB [danmarks mest upålidelige Tech-news]

Stort mysterium løs

En forskerhold er nu kommet nærmere en løsning på, hvor de forsvundne kuglepenne bliver af. Læs mere her. 25/7/2003

viden om

relaterede sider:

bogus.com
vox populi
lukket
ProgenySongs
lukket.dk
inder.net
dustpuppy.dk

Microsoft står ved kampagne

Stort set alle andre nyhedssites rapporterer, at Microsoft har trukket en reklamekampagne tilbage, der ellers antydede, at hackere takket være Microsofts produkter efterhånden er en uddød art.

Men Skråstregpriks reportere har spurgt Microsoft og fundet ud af, at de stadig står ved deres kampagne. Talsmand for marketing Mike Czeck udtaler:

"Jeg forstår ikke reaktionerne. Microsoft har igennem de sidste åringer lavet arbejde på .NET og Windows, der fuldstændigt gør hackerne arbejdsløse. Vi arbejder seriøst for at gøre vores systemer brugervenlige, og takket været vores anstrengelser, kan enhver uøvet computerbruger nu hacke sig ind på Microsoft-systemer. Der ser man jo, at de konkurrerende systemer som for eksempel Linux, Unix og Mac OS X er knap så lette at hacke på. Hvis ikke vores indsats truer de professionelle hackeres levebrød, så ved jeg da ikke, hvad skulle gøre det."

De sædvanlige Microsoft-kritikere udtaler på diverse newsgroups efter Skråstregpriks afsløring:

"Damn... for en gangs skyld er vi enige i noget, Microsoft siger." 23/3-2003

Lurende Internetsammenbrud

En obskur programmeringsfejl i en lang række routere fra firmaet Cisco truer med at lamme store dele af internet fra onsdag den 10. oktober 2001 og frem. Problemet er, at udviklingsafdelingen hos Cisco i et forsøg på at undgå år 2000-problematikken har indkorporeret en 101001 fejl i et ikke ubetydeligt antal router-modeller.

Problemet er, at routerne fra den 10. oktober af vil regne med, at datoen er 10. oktober 1001. Normalt vil dette ikke kunne ansés for et større problem, da det udelukkende vil gå ud over dateringen af overførsler, og da tidskrævende overførsler normalt regnes i minutter, timer eller dage. Det uheldige er dog, at Amerika ikke var opdaget i år 1001. Routerne har dermed ingen information om adgang til USA, og derfor vil al internetforbindelse mellem USA og Europa være afskåret.

Et dansk/norsk forskerhold har dog beroligende nyt:

"Ja, det viser sig jo, at Leif 'Den lykkelige' Eriksson besøgte Nordamerika 'Vinland' omkring år 1000, så vi kan jo håbe, at det konkrete år lå tæt på 1001.", siger Erik Svendsen fra Vikingeskibshallen ved Roskilde.

Hos Cisco arbejder man på højtryk for at finde en mulig løsning, og desuden håber man også, at legenden om Leif den Lykkeliges Amerikarejse er sand, da der ellers vil gå 491 år til internetforbindelsen til USA er retableret.

3COM og SUN melder, at de ikke selv har samme problem på deres routere, og beklager i den anledning, at Cisco har så stor en markedsandel på router-området. 8/4-2001

BigBrother sagsøges

Den danske udgave af BigBrother trues nu med sagsanlæg fra to fronter. Det er arvingerne til Stanley Kubrick samt arvingerne til George Orwell, der er sammen i et sagsanlæg på $20.000.000 mod den hollandske konceptholder bag BigBrother. Paul Gazan fra TV Danmark udtaler:

"Ja. Det kan være lidt svært at fortsætte med et fogedforbud truende over hovedet. Jeg har snakket med konceptholderen, og de lover, at de vil forsøge at få et forlig igennem. Jeg lover, vi kommer ikke til at få afbrudt BigBrother. Vi har 230 hårdtarbejdende...(seere red.)"

Vi har spurgt advokaten, der repræsenterer de to grupper af arvinger og han forklarer sagsanlægget således.

"Mine klienter føler, at der er blevet brugt et begreb fra George Orwells bog '1984' som varemærke på et uberettiget grundlag; der er jo ikke en gang nysprog med i TV-versionen. (...) Kubrick-klienterne føler, at de ved at bringe BigBrother i 2001 overtræder de intellektuelle rettigheder i forbindelsen med '2001 - a space oddyssey'"

Mayland ventes også at blive sagsøgt af Kubricks arvinger. 31/1/2001(patent pending)

TV

Lyset stoppet igen

Det er ikke kun i Massachussets, at det er lykkedes for forskere(som for eksempel Lene Hau) at stoppe lyset helt og sende det igen. I den seneste tid er det lykkedes på UCLA i Berkeley, Californien. Begivenheden fandt sted fornyligt. Seniorforsker Randy Blahkaut udtaler:

"Vi prøvede at lyse med vores laser gennem forskellige gasser, og pludselig forsvandt laserlyset helt, og da strømmen senere vendte tilbage kunne det igen gå gennem gassen."

På Århus Universitet har de også med held kunnet stoppe lyset:

"Der skete jo det, ig'å at jeg stod her ved lyskontakten og lænt' mig, da vi lige plus'li' oplevede at lyset stoppede, så'n bare u'en vi'år" udtalte professor i Fysik ved Århus Universitet, Noller Moesgaard.

Det er endnu uvist, om dette kan have konsekvenser for fremtidens computere. UCLA har ikke kunnet efterprøve deres teori de seneste par dage, hvor strømmen tilfældigvis også har været uden afbrydelser i Californien. 24/1/2001

 

viden om

Ny legoklods på vej

Det viser sig nu, at det ikke kun er på software-området, LEGO skal hjælpe Microsoft. Som direkte følge af samarbejdet, lancerer LEGO nu en klods, der kan bruges som computerskærm. Klodsen indeholder et stiliseret skærmbilled af den såkaldte "blå skærm" under Windows. Produktudvikler Henrik Mortensen fra LEGO udtaler omkring valget af netop dette Windows-skærmbillede:

"Der er jo ikke meget plads til detaljer på sådan en LEGO-klods, så vi valgte at tage noget fra Microsoft Windows, som de fleste genkender med det samme, og som ikke kan forveksles med de andre Operativsystemer på markedet. Her faldt valget naturligt på den blå skærm."

I følge LEGO kan børn dermed også i deres leg forstå, hvor mange steder Windows-systemer kan integreres, og de regner med at udskifte terminal-klodserne i LEGO-lufthavnen med den nye klods. [ animation af klodsen | billede af klodsen sat ind, så det ligner en skærm ] 14/1/2001

 

Den store mission er noget fusk

Fredag d. 17/11-2000 afslørede BT, at Den store Mission på TV2 er noget fusk. Den hårdtarbejdende redaktion her på lukket.dk har i samarbejde med en medarbejder (der foretrækker at være anonym) på Radio Øst kunnet afsløre, at TV2 i virkeligheden har shinet lidt op på et koncept de købte i Rusland. Konceptet "Den store fission" har et ganske andet udganskpunkt end den store Mission. Læs den pressemeddelelse, der aldrig nåede uden for TV2 (troede de) hér! Læs mere

TV

DR har allerede et svar på TV2 zulu

DR udsendte i dag en pressemeddelelse, hvori de lykønsker TV2 med deres nye TV-kanal og samtidigt lancerer deres egen ny konkurrerende kanal DRCongo. Det bliver Kabila Miehe-Rehnard, der står for den nye kanal. Skråstregprik har gennem insider-forbindelser fået fat i det nye stationslogo

TV

Apple licenserer Microsoft-patent

Apple fortsætter med at licensere teknologi-patenter kun få uger efter deres køb af licens til Amazon.com's "one click buy". Det drejer sig om Microsofts patent "3 x restart to install simple hardware". Apple forventes at gøre brug af Microsofts enestående teknologi i deres næste update til MacOS: 9.1

Apple

IBM var først med WAP

Skråstregprik's hårdtarbejdende journalister kan nu afsløre, at IBM udviklede en WAP-telefon så tidligt som i 1994. Den blev dog skrinlagt, da IBM hellere ville lægge flere kræfter i det nu skrinlagte Pink-projekt. Her er et skærmbillede fra Developer-programmet. Vi har også fundet tegninger til WAP-telefonen, som IBM aldrig fik udgivet. Det skulle efter sigende være en letvægtssag på kun 250 gram (det var ikke meget dengang)

IBM

©2000-2003. Troels Eklund Andersen. Alle nævnte varemærker er © de respektive firmaer. Al brug af varemærker uden parodisk hensigt er rene tilfældigheder. Dette er et fiktivt værk. Tak til Slashdot.org for inspiration.