"Jeg beklager at måtte meddele dem, at Deres hjemmeside er lukket..."
12. april 2007:
Det er kun en uge side, at denne side blev opdateret sidst, men jeg har en nyhed, der simpelthen bare MÅ frem:
Denne side lukker!
Ja. Vi har måttet sande, at successen har overvældet os i en grad, der gør at vi er nødt til at lukke.
OK, denne side lukker, men det bliver ikke for at konkurrere med de utrættelige webmastere over hele landet, som bevidst eller uforvarende dukker op på denne side. Den bliver skam liggende og i stedet vil den fremover blive ajourført som blog på mit helt nye domæne be-el-o-ge.dk.
Så jeg ønsker jer på gensyn i noget mere strømlinede omgivelser.
5. april 2007:
Hvis ellers lukket.dk var kendt af den brede offentlighed, ville vi sikkert være kendt for at opdatere sider lige så tit som Depeche Mode udgiver plader. Der er i hvert fald gået knap 4 år siden sidste update. Dertil kan jeg sige, at den nedenstående update fra 3. august 2003 har ligget og ventet på at blive publiceret lige siden. Det er en forsinkelse, der vil noget. Jeg har dog undgået at blive ansat af DSB. Det har jeg folk til ;)
TV2 (ikke at forveksle med langt mere intelligente og vellydende TV-2) har taget konsekvensen af al denne lukkethed og valgt at have en dedikeret side til lukkede sider. Smart. Ikke?
Vi kan også berette om hjemmesidetransplantationer. Familien Krohn har således fået lukket deres side men flyttet indholdet til en anden. Det var smart. Det næste bliver vel indholdsdonation - se det er der mange private hjemmesider der kunne have brug for...
Ideen om at cykle rundt på world wide web på en online-cykel lyder meget tiltalende, men tilsyneladende er det så dårlig en forretningsidé, at siden er lukket. Men den kan købes. Jeg synes dog, at e-mail adressen er ganske sjov: "Guldfisken1982". Det er lige så naturligt som en guldfisk på en online-cykel.
JCK lagersalg er lukket, men det er da ikke et problem, for de besøgende kan da bare blive sendt hen til et andet sted. Det er så bare et lukket domæne... Eller hvad med Indre Mission i Ribe, der lukker hen side og henviser til... ingenting?
Vi har tidligere haft Dagen under behandling. Det var jo denne meget kortvarige danske avis, der efterlod et stort gabende hul i mange kreditorers pengepunge. Nu er den genopstået som internetavis med nyheder fra medio 2006. Det er nu snart medio 2007, og det ser ikke ud til at der sker noget.
Og så har vi endnu en "midlertidigt" lukket side og endnu en dobbeltsproget lukket side.
Hvad får 14-årige tiden til at gå med? Tilsyneladende ikke denne side. Ikke længere i hvert fald. Hvis vi bliver i den aldersgruppe, så forstår jeg godt, at denne side er lukket med de barske kommentarer, men hvorfor er den nye side også lukket?
Der findes også sider der kan åbnes på opfordring. Hvilken service!?
Du må finde andre steder at læse om databaser, for det har ViborgNet lukket.
Nedeunder følger "den glemte update" men lad os først se på nogle af de gamle lukkede sites, vi har haft under behandling. Generelt må man sige, at lukkede sider desværre ikke er langtidsholdbare. Jeg har dog screenshots af de fleste, så muligvis kommer der dokumentation for sider med døde links senere.
Nok er der lukkede sider, men der er også visse genopstandelser: Spotters.dk, som dog har en finurlig ting under menuen "Forside -> Eksempel..." og NeoZone, som ikke længere trues af netsite.
Andre sites er blevet endnu mere lukkede, så DVDZ er nu blevet til atter en forside for en skummel søgeportal, og andre igen er ramt af lukningen af subnet.dk (dette site), og så er der dem, hvor man bliver ført fra en flytteside til en 404 (som denne) for slet ikke at tale om domænetab (jaja... jeg ved godt, at dette er et sprogligt term...) som f.eks. varna.dk, comup.dk, fmf-audio.dk, it-rolle.dk, agro-fact.com, sysdals-bibliotek.dk, creatorweb.dk, oresundskortet.dk
Til gengæld er der få bastioner af fortsat lukkethed af den slags, der kan få et site på denne side i første instans. F.eks. Gratisguiden, Rowan Atkinson siden og denne (joke?)
bcon er stadig midlertidigt lukket - ja faktisk er det til salg.
bulimi-siden er stadig lukket, men nu er det en mere kedelig TDC-meddelelse, der figurerer der.
Hvad er PLESK? Det ved jeg ikke, men hærvejen er lukket på grund af det.
3. august 2003:
Det er sommer og temmeligt varmt, men selv i den kraftigste hedebølge, er der travlhed hos de hårdtarbejdende danske webmastere. Så find noget koldt at drikke, vip solbrillerne op i panden (med mindre du læser dette på papir), find et godt sted at sidde og l æs denne sommers høst af lukkede sider.
Vi begynder hos Netsite. De har en politik med åbenbart lige at give deres kunder en chance for at få deres gamle domæne tilbage, selv om det er lukket. Det gælder alle, uanset hvem man er:
Det plejer at være en af disse årsager, at et website lukker: Juridiske problemer, økonomiske problemer, tidsmæssige problemer, for ringe besøgstal eller interesseskift. Men det er vist nyt, at en succes lukker et website, som det er sket for Spotters.dk
Een ting er, at dette site staves med et z og ikke et s, som det ellers burde være, men at man reklamerer for diverse kortbetalingsmuligheder i en nedlagt web-shop er decideret fjollet. Jeg ville også ønske, at man lige havde rettet for stavefejl. Det hedder "udestående ordrer" og det hedder "hav" og ikke "hav'".
Årsagen til at dette site blev lukket er noget mystisk. Der er intet clue om, hvilke oplysninger det var, man kunne have misbrugt. Var det opskrifter på bomber, telefonnumre på den danske regering, pinkoder til private dan-kort, eller noget andet?
Der er også folk, der har to-sprogede meddelelser på deres lukkede side.
Vi finder nok ikke ud af, hvad Varna er...
Gratisguiden har lukket. Alt har sin pris...
Net-site udsigten siger, at der er risiko for permanent lukning af: comup, neozone, fmf-audio,
It-rolle er i hvert fald LUKKET. Der er bare ikke angivet, hvilken rolle IT spiller.
jeg har nævnt midlertidigt lukkede sider før, men der er åbenbart ikke nogen, der lytter. Heller ikke hverken agrofact eller bcon
Hærvejen? Se H ærvej.
Der er et sted mindre at søge information om bulimi, idet det såkaldte "Bulimi.dk", som altså er hostet på et tele.dk domæne er lukket. P ænt lang meddelelse.
Bibliotek offer for web-d øden.
Et af de mere avancerede bud på sidelukningsgrafik finder man på creatorweb. sejt?
Når man tænker på domænenavnet er denne midlertidige lukning intet mindre end hysterisk morsom!
Hvad skal man bruge Oresundskortet til, når ingen ved, hvad Oresund er?
Lukningsdøden er også gået ud over en dansk Rowan Atkinson side.
15. marts 2003:
Jeg skal lige sige, at 14. marts 2003 updaten er baseret på research fra februar 2003. Det betyder, at der nok er nogle sites, der enten ikke er lukket længere, eller som er helt væk. Samtidigt har der også været nogle problemer i den daværende version af Safari, der har gjort, at jeg har set siderne forkert. Nå men god fornøjelse.
Nå. Det er så blevet år 2003. Det er næsten to år siden, der er skrevet noget på denne side sidst. Hvad sker der? Tjah... her på lukket.dk, mente vi, at vi skulle leve lidt op til vores navn, så da webmaster flyttede, opgav han ikke ny adresse til DK Hostmaster, og da de sendte regningen til det forkerte sted, blev den ikke betalt og vupti <INTONATION TYPE="SENSATION">lukket.dk var lukket</INTONATION>. Ironisk, ikke? ;) Så derfor starter min nye h øst således:
Lige siden Alanis Morisette udgav "Ironic", som siden er blevet gennemanalyseret af ironiforskere, har mange været lidt varsomme med at klassificere noget som ironisk. Jeg siger bare: lukket.dk var lukket i sidste halvår af 2002 og januar 2003. Det viser bare, at de årlige 50,- til DK Hostmaster betyder mere for din online-tilstedeværelse end det, du betaler for din webhosting. Jeg er ikke alene om at være blevet lukket for de 50 kroners skyld. Bordfodbold.dk har også prøvet det, og de citerer i øvrigt en artikel, hvor der står, at selv TeleDanmark også har prøvet det.
Men hvis ikke du betaler for din hosting, kan det gå rent galt. For eksempel har Folkebevægelsens ungdom ikke bevæget sig hen på posthuset, og nu kan alle læse, at de ikke har betalt... ak ja "Den Digitale Gabestok "
Ja... hvis der er nogen, der vil have nfs-net.dk, så er den altså ledig. Lad mig se; det har noget med Need For Speed at gøre. Hmm... jeg kan allerede nu forestille mig, at det ville gøre lykke hos narkobaronerne. Domænet skulle da i øvrigt være lukket i januar, men det er der nogen, der har glemt?
Det var svært at opdage, for det hele gik så hurtigt, men der nåede altså at komme et dagblad, der hed "Dagen". Det nåede også at forsvinde på færre dage, end den forudgående reklamekampagne varede. Nu siger Safari bare "Could not open the page “http://www.dagen.dk/” after trying for 60 seconds.", når jeg forsøger at åbne siden. Anderledes gik det for Aktuelt. Fra at være Socialdemokraternes talerør, er det nu blevet en kommerciel propagandamaskine for domæner (.biz og .info faktisk). Men det er jo ikke nemt at vedligeholde sider, hvis prisstrukturer ændrer sig. For eksempel er det gået ud over FastSMS, at det nu ikke længere er gratis at mail sms'er de fleste steder.
En af mine personlige favoritter er sider, hvor man bare har skrevet, hvor der nu er plads, at siden forresten er lukket. Sy-strik er et klassisk eksempel. Desuden er der et eller andet over det design, der bare får mig til at ... øhm... tjah...
En gang var hvid skrift på sort baggrund meget populær. Nu er det mest noget, man ser på lukkede sider. For eksempel er der her en gut, der har lukket sin side, men han laver covers, og sidder hellere på icq end i FrontPage. Og ovre i den Sjove gade , er det knap så sjovt.
Der bliver virkeligt fremstillet mange lukkede sider for tiden. Her er en, der får mig til at tænke på systemdigte, knækprosa og lignende. Desuden synes jeg det er ret sjovt formuleret. Den mand burde lave en lyrikside eller noget. WebDesignere kan også; i hvert fald Mose WebDesign. Det var noget, man kunne lære af hér.
Vi bliver ved det tjekkede design. NO-rideklub (som i ingen rideklub, eh?) har fundet en catchy farve der... Der er også spil i farverne og i de tomme løfter på Operagade... Men der er virkelig gang i sagerne på Ulla Maanssons lukkede side med store billeder og alting. Blå baggrund, rød skrift -> kuldegysninger, se det hér! Og så har man også en hel genre af nuttede lukket-sider.
Til det lidt mere triste. En af de danske pionerer inden for underfundige hjemmesider Gaab.dk er ikke mere i blandt os :-/ Æj... jeg var ret stolt, dengang de linkede til indernet. Hvis stifteren af Gaab.dk ser dette, så vil jeg bare sige: "kom tilbage til os. Meld dig ud af moon-bevægelsen, sig dit arbejde op, forlad din kone, fyr op under din computer og få den side op igen" nå ja... og "tak for inspirationen".
Og over til sporten... AC Milan -1 fanside , landsholdet uden hjemmeside... (landsholdet i hvad??? websidelukning?), Silkeborg KFUM basket og Korup Badmintonklub står uden side. Virtuelt rally lukket. FCK har svært ved at holde på sine fansider (også dem med dårlig stavning - dog kan jeg mægtigt godt lide den TITLE "FLYTTET? nej den er lukket!!!"), og FCK-online bliver til girafland... girafland??? Girafland.... det lyder mærkeligt uanset hvor mange gange, man siger det.
Midlertidigt lukket.... jaja... gad vide, om Ørebroskolen nogensinde slipper ud af den...
Encope (der åbenbart laver et TeaterSystem) har m åttet lukke som offer for dot-dk døden.
Jeg føler, jeg går glip af noget, når denne side er lukket. Desuden er der et eller andet med deres alternative domæne... Og ja... Tina Kjær-siden er også taget væk på grund af ©-problemer. Nu ved jeg godt, at HTML-filer ikke behøver at være navngivet korrekt. Men Tina Kjear? ak ja. Sjovt i øvrigt; siden angiver 04-09-98 som oprettelses og ændringsdato....
Der er mange måde at meddele omverdenen, at man er lukket. Men hos DigiPlay foregår det noget mere stilfærdigt. Det er bare en nyhed, lige som alle andre. Rart i øvrigt at se, at der er en nogenlunde fornuftig forklaring, og så alligevel ikke helt. Manden bag Hamp-freak er - trods hvad man ellers skulle tro - ikke så rolig og begrunder lukningen lidt mere kontant. Derimod har builder.dk en rigtig god og lang forklaring. Selv om de vrøvler lidt: "Den primære årsag skyldes...". De får bonus for at kalde siden "lukket.htm". Vi bliver i det verbose. Manden bag SAWIRP har skiftet politiske meninger og forklarer på sin lukket-besked side, hvorfor og så videre. Rimeligt indsigtsfuldt. Tror jeg. Nok.
Mit svar til spørgsmålet på denne side må være: "Ja... det ser sådan ud".
Riisonline har været nede, og imod alle odds er den faktisk kommet op igen her i marts. Dog er den stadig under konstruktion, og de mangler stadig at rette "statestik" til "statistik".
Det er alt alt alt for nemt at joke om denne side, såæhm.... det må jeg lade jer om.
Så er der altså også nogle, der ikke tager lukkede sider alvorligt, så de laver nogle alt for kedelige sider. Hér for eksempel.
Der er altså bare nogen mennesker, der virkeligt ikke fatter noget. Sådan nogen findes på nice-pony siden, hvor der er flere desparate ridepiger i gæstebogen, der vil have siden genåbnet.
Ud fra begrundelsen på denne side, er der enten ikke internet i Hjørring, eller også er det bare umuligt at overføre webcams mellem Grønland og Danmark.
"Far, far... hvor forsvinder hjemmesider hen?", sagde det lille barn til sin far. "Øhm... det er noget med storken", sagde faderen og browsede distræt videre.
Denne side er ikke decideret lukket, men den fortæller den barske sandhed om, hvad der sker, når biblioteket er lukket. Ikke anbefalet for børn under 3 år på grund af smådele, der kan sluges.
Advarsel.... der er lukkede sider, der bogstaveligt talt giver dig fingeren.
Hvis du vil hvede mere, må du læse andetsteds...
Er denne side lukket eller flyttet eller lukket eller flyttet?
Bornholm står uden webside om Herbalife. Syntes bare I lige skulle vide det.
Jaæhm.... det er jo svært at opdatere en side om spil, når man åbenbart spiller tiden væk .... eller spilder tiden... ja det... og det er tilsyneladende et fænomen, der gør sig gældende flere steder.
Men jeg vil ikke spil(d/l)e mere af din tid. Husk at melde lukkede danske sider til lukket.dk! Det er en internetborgerpligt.
Her i slutningen af februar har jeg så været på yderligere en rundtur på den dansksprogede del af internet efter lukkede sider. Det kommer der flere spændende ting ud af. Husk for øvrigt; denne side kom før site-seeing på DR P3 ;)
Hvis du havde håbet på at få hjælp af Høkeren kan du godt glemme det. De gider ikke mere. Hvis man mangler et sted at sende mail til, kunne de dog efter eget udsagn være til at få fat på. Nogen der kender e-mail adressen på dem?
Genren omkring lukkede sider er ved at forme sig, og der er folk der laver lukkede sider bare for at få opmærksomhed fra folk, der skal maile dem. Jamen sådan er det; de gør det fx på AAU.
Jeg er selv meget glad for Smashing Pumpkins og især deres musik, så derfor er det med sorg vi her på redaktionen må konstatere, at den danske fanside er afgået ved døden.
Den næste side er et eksempel på, hvor enkelt det kan gøres, idet der i URL'en står lidt om, hvad der var engang. Derimod er man ikke helt sikker på, hvad det er meningen, der skal være på denne side, skal "naked" tages som et stikord? Og hvad med den her? Hvorfor står der "Information" i titel-feltet, når den eneste information er, at siden er lukket?
Dette blev en længere odyssé; først kommer man til MTV Charts-siden, hvor man får at vide at "hvis du ikke finder de nyeste Mp3 filer her finder du dem ikke" og dernæst "denne side er lukket...". Føj da. Så er der altså ikke håb om at finde de mp3'er. Men man har knapt nok nået at læse det, før man føres videre til "Funny Downloads", som er prydet af en klassisk 404-side. Der var dog en forklaring på det; adressen var forkert. Jeg prøvede så at fjerne den ene "subnet.dk" fra navnet, og jeg kom ind på funny downloads, hvor der dukkede et vindue op, der kundgjorde, at man skulle stemme på siden for at forhindre den i at lukke. Men et kig på selve siden afslørede den grusomme sandhed: siden var lukket! Kort tid efter denne afsløring blev man så ført til "Smiley", og her stoppede festen, for denne side virkede. Pyha... sikke en tur.
Men fra henvisninger mellem flere hjemmesider til en nyhed. Nul hjemmeside; nu fås vi også som en fysisk entitet. Sådan gør Jobrotationen i Århus Amt. Jeg kunne godt frygte, at denne situation bredte sig. Det næste bliver vel, at Jubii nedlægger webdelen og i stedet får et anvisningskontor på Vestergade i Århus?
Ja.... der er noget fusk ved den side. Midlertidig lukket? ptøj.... (det hedder forresten midlertidigt) Men det kunne jeg selvfølgelig sende en mail og fortælle.
Jeg har lært et og andet om SPÆRREDE TYPER, som fx at de ikke er særligt læsevenlige. Det gælder også Herfølge Support Vemmedrups hjemmeside. Nu må vi jo så bare se efter, om de er i stand til at levere en hjemmeside her sidst i februar. Det kan kun blive med forbedret design...
Ninco.dk er et vidnesbyrd om, at der også i modelbilsbranchen er ulovlige prissamarbejder. Samme situation, som der er på video-udlejningsmarkedet nu om dage, hvor scanbox har presset udlejerne til at tage 35 kroner for premierefilm.
Rasmus H: det hedder ikke "wæb sejt". Det hedder "Wæb sarjt. Vi har en nyhed i Rasmus H's side, for udover at være en af de "midlertidigt" lukkede, så er det også første gang, der bliver joket på en lukket side. Se om du kan finde joken...
Jeg kommer i tanke om buster på denne side. Men den forklaring der. Altså, kan I blive enige?
Ja og så er der rosinen i pølseenden. Letsbuyit. Dem med www.vi-har-så-mange-domænenavne-at-det-koster-os-en-bondegård-i-domæneregistreringer.dk har jo kastet håndklædet i ringen. De gjorde det klassiske fejltrin i "e-commerce". De satsede for meget på dyre TV-reklamer og for lidt på netreklamer. Husk folkens! Man kan ikke klikke sig videre fra en webadresse på siden af en bus!
Glædelig jul og godt nytår folkens! Så kom vi ind i det 21. århundrede her på lukket.dk, og det første indslag i året kommer takket være Lasse Hedegaards * uvurderlige indsats. Det er to ægte guldkorn, han har støvet frem på de danske hjemmesider:
I erkendelse af, hvor populært det er at blive linket til her fra lukket.dk, har de måttet indse på Herlev-bibliotekernes hjemmeside, at den er nødt til også at være lukket. Men eftersom, der også skal mulighed for at se siderne, har de fundet et interessant kompromis; de lukker da bare hjemmesiden i en kort periode... Hvordan gør man lige det, spørger jeg så? Jeg har et billede i mit hoved af en Falck-vagt, der lige slukker for serveren på sin natterunde som en slags Ole Lukøje, og så ser jeg for mig rengøringspersonalet tænde den klokken 7. Ja... jeg har prøvet at besøge siden 1:32 om natten... det passer.
Det næste er i følge Lasse Hedegaard "lidt sort". Prøv lige at sige "lidt" igen Lasse ;) Jo mere man tænker over forklaringen på denne side, jo mere indlysende er det, at manden bag helt klart var nødt til at skifte værktøj. Jeg spekulerer bare på, om han forsøger at poste ting og sager med Frontpage eller DreamWeaver?
Herfra skal lyde en stor tak for indsatsen til Lasse Hedegaard. Husk, hvis du vil angive en lukket hjemmeside, kan du bare maile lukket.dk
Så er det blevet december; det er atter tid til, at folk får Frontpage eller Word (idrk) i julegave og bruger det til sider, der ikke kan opdateres uden en masse bøvl, og som derfor bliver lukket lige så hurtigt, som de kom op. I denne måned står alle beskrivelser i anledningen heraf med rød og grøn skrift. Hvor løstsluppent:
Vi begynder med det mest prominente site udi lukket(.dk)hed. Boxman havde en vision, og de havde nok også klaret sig (jo for selv undertegnede har prøvet at købe gennem dem), hvis de havde brugt flere penge til at betale kreditorer og bannerreklamer end på at få spermceller til at ramme en rød cirkel (et eller andet må der jo være galt, når det er en rød cirkel, man går efter). Se her en uddybende forklaring på hvad der sker/skal ske med Boxman.
Noget, der ofte har naget mig er, at der sjældent er kompensationer for lukkede sider. Men Peacom har løsningen. Godt nok er deres side lukket, men de kan i det mindste levere musik til festen. Omend det kun er et lille plaster på såret, synes jeg, at der her er tale om et skridt i den helt rigtige retning, ligesom på Locuras side, hvor løsningen går gennem lattermusklerne (dette link anbefales ikke til blondiner...)
Da jeg gik i folkeskolens første syv klasser, skete det på Skelund Sogneskole nær Hadsund. Der var der (og er der den dag i dag god 11 år efter) tre midlertidige barakker, som man havde bygget i håbet om, at der snart var penge til rigtige bygninger af mursten. De blev bygget for noget der ligner 25 år siden eller noget. Det ord "midlertidigt" har siden for mig betydet "indtil det modsatte er bevist". Er denne side også et eksempel derpå? Det spørgsmål gælder også Henning M, der dog har lidt en modstrid mellem "siden er midlertidigt nede" og "siden er lukket". Den sidste af de midlertidige er lidt af et hovedbrud. Hvordan kan man forkorte "Sating Trading Aps" til "SIFF"?
En side kan være på nettet trygt i lang tid, indtil en håndboldafdeling lukker den hårdt og brutalt. Men så har Stjær boldklub i det mindste fået en ny hjemmeside...
Den store fokus på lukkede sider her fra lukket.dk's side har tilsyneladende fået folk til at henvende sig til web-designere for at lave de rigtigt gode lukket-sider. Men efter min mening burde FP-Auto få deres penge tilbage og i stedet henvende sig hos Høkerens (se nedenstående) lukket-designer.
Jeg ved helt sikkert, hvem der skal lave et logo til mig, hvis lukket.dk skal lukkes sådan rigtigt hårdt og brutalt. Grafikeren bag Høkeren's lukket-logo bør prisbelønnes. Det er FLOT! :) Øhm.... men hvad er meningen med at det ser så flot ud? Ak ja... livet er fuldt af spørgsmål.
På en måde forstår jeg ikke, at Goldenplanet ikke havde lugtet lunten lidt før. Hvis man registrerer domænet "Gratislotto", går man så ud fra, at registranten har nogle penge selv?
A' ve' e' va' a-v-e e' ve'. Men di' e' e' vee' mir'!
Kære Morten Trolle.
Næste gang, du vil lave en hjemmeside, burde du måske lige gøre noget ud af at forklare, hvad det er pointen med den er (ja, jeg ved godt, at det mangler på lukket.dk, men jeg ser mere lukket.dk som et public service organ uden forpligtelser over for sponsorer. Hmm... må lige pudse glorien lidt mere.) Det er ikke noget under, at der er for få besøgende, når de ikke ved, hvad siden går ud på.
Jeg håber inderligt, at Viper von Zaxo (sic!) laver en værdig efterfølger til den tegning med skrivebordslampen osv. samt at han får en bekendt til at rende siden igennem for stavefejl.
Og på ørådet blev denne side stemt hjem...
Ja... nu ved jeg ikke, om jeg kan lukke og slukke for systofte.dk, for nu jeg har lavet dette link, har jeg også givet mulighed for andre at være den sidste mand. Men indehaverens forestilling om, at der er nogen, der kunne tænke sig at overtage domænet, undrer mig. Hvem har brug for det navn, og hvor mange hedder Systofte/bor i Systofte/skal sy stoftehætter?
Ja... på det her tidspunkt af året forstår man godt, at Sommerspil lukker ned....
Microso* er lukket!
Ja... det drejer sig om Microsound.... øv....
Enten er der nogen, der ikke længere hader Helga, eller også havde hun noget imod det.... jeg har selv kendt en Helga engang. Hun var faktisk meget sød, og levede slet ikke op til min fordom om, at Helga'er er gamle.... nå ja.. og så kan jeg svagt huske min oldemor Helga.. men ... dette er vist ikke sådan et magasin om mine barndomsminder. Eller?
Og så har der indsneget sig en rettelse. Er du spændt på at se den, så klik her.
Dennis Skærup Højlund Andersen har endnu en gang gjort mig opmærksom på en side, og herfra skal lyde en tak; det er rart at se, at der er folk i dagens Danmark, der tager sig tid til at angive andres sider. Denne gang er der tale om en ægte godbid; Hos Schreibers Musicproduction bliver man budt velkommen, og så er der en update-ting; og der står selvfølgelig, at de engelske sider er lukkede. Ak ja; seneste nyt: vi holder nu lukket. Se mere i næste uge. Spøjst, at man lukker siderne fordi der kommer for få, men at man ikke sletter det helt... sådan er der jo så meget.
Hvis jeg havde et point-system for sejhed, ville Steen få maksimum point for sin lukket-side. Den er genial. Får mig til at tænke på Mission Impossible. Selv om det for Steen viste sig at være Mission Possible.
Kære Unixoft....
Kunne I ikke liiiiiiiige lave et liiiiidt mindre stykke grafik.
mvh Troels
PS: Hvad med at smide siden ned? Folk har haft godt to år til at forny deres bookmarks!
Er FCK forever siden flyttet? Nej.... den er selvfølgeligt lukket! (som flere og flere danske fansider der vil være trendy)
Grenz.dk er lukket.... men indehaveren har ikke noget imod, at folk hopper over afspærringen.... modigt.
Så er vi nået over Atlanten. I Grønland ligger der en lukket side, hvis forældre har forladt den til fordel for Esbjerg (hvor der mangler den iskolde luft til at holde fiskelugten nede)
Denne side er lige som "Scream" - for dem der missede den første version kommer der en ny igen
Herfra skal der lyde et "Glædelig jul og godt nytår" til Splitz ...
Nogen sider er designet, så brugeren ikke skal være i tvivl om, at de er lukkede. Men behøver man at råbe SÅ højt? Jeg griber efter mine panodiler, når jeg ser sådan en side...
Her er en virkeligt internationalt mindet side. Men der mangler bare en tekst, der tager hensyn til, hvis en mandarin-talende kineser skulle drysse forbi ved et uheld...
Jeg kommer til at tænke på en masse gazebind og en hospitalsstue, når jeg ser denne side
Ja... vi må hellere undvære bassen og webbixen... NetSite er blevet storleverandør i sider hertil.
<DRAMA BGMUSIC="Beethoven5Symph.mid" FACE="sombre">
Det er sjældent, der bliver smækket med døren på en lukket side, men der er åbenbart visse ting, der ikke er helt i orden hos Stofanet... det er i hvert fald en lang besked.
Computer-tip #409: Betal de regninger, I får fra jeres udbyder. Ellers ender jeres hjemmeside sådan her - sig mig; er det et Aqua-fansted??
MS-SOFT holder lukket for en kortere periode. Hvorfor mon?? Skyldes det muligvis, at der er et eller andet lille amerikansk firma ude på Nordvestkysten, der føler sig trådt over tæerne med det navn?
Man behøver ikke udsmidere på de fleste website heller ikke selv om man hedder DMDisco. Nu ved jeg ikke, om det ER et online-diskotek, og jeg finder nok ikke ud af det, for det åbner muligvis igen.
De store spørgsmål trænger sig på alle vegne. Det må være din opgave at finde ud af, om denne side er lukket?
Et veritabelt Dollars-agtigt drama udspiller sig for åben webpage (eller lukket?) Det handler om bridge! (eller sådan....)
</DRAMA>
Her er lige en side, man kan se i vejviseren efter...
Folkene bag Danske Diesel Venners hjemmeside havde ikke regnet med lukket.dk - vi nægter at fjerne alle links til deres nedlagte side! Foreningen blev nedlagt 24/7-1999 så hvordan skal de kunne håndhæve det? ;)
En af de flotteste baggrunde på en lukket side, jeg nogensinde har set. Men er det ikke lidt meget at gøre ud af så lidt?
På Mikkels Akvarieside bliver publikum trukket rund i hele følelsesregisteret. Først bydes man velkommen, men skuffes af, at siden er lukket, men der er håb forude! Al info er flyttet.... Drama i særklasse.
Du står på GeoCities. Du har møjsommeligt fundet ind på Colosseum, Loge og helt frem til nummer 5231, og så er der lukket! Og så fandt du ikke en gang ud af, hvad siden skulle handle om... øv
<TITLE></TITLE> er til overskriften og <BODY></BODY> er til brødteksten. Fik du den Ole Mouridsen?
Det er trist nok, at NordClan er opløst (tror jeg), men hvad får man ud af at emaile bagmændene??
Nu har jeg ikke læst Jura på Århus Universitet, så jeg skal ikke kunne sige, om man har ret til at forvalte sine hjemmesider...
Dennis Skærup Højlund Andersen* har sendt mig to links. Jeg takker mange gange. Med den store mængede af lukkede sider i Danmark, er det godt at have hjælpere. Når konen/kæresten forsøger at sætte en i gang med noget husligt er det dog en trøst, at værktøjskassen er lukket (phew!). Kvinder!
Computer-tip #410: Hold altid dine hjemmesider opdateret. (Mon ikke, man skulle kunne forvente, at de lærte det på Medieskolen?)
"Senere" er sådan et dejligt ukonkret ord. "Klippevæg" er måske lidt mere konkret.
Jeg har hørt et og andet om ventetider i forbindelse med computer service. Men jeg er først overbevist, når jeg ser hjemmesiden for Fællesskabet af Mindre Danske Computer Service Firmaer...
Danske musikere har ikke længere et forum. I hvert fald ikke et, der hedder mufo. Måske de skulle tage ud og spille lidt i stedet for? Det næste bliver vel, at man ser webdesignere på gader og stræder med violin og hat i hånden?
Bolignøden rammer nu også internet. Ejeren af boligstedet.dk er taget til udlandet. Det siges, at destinationen er Brasiliens regnskov, så nu håber jeg bare, han har en gode domæneparkeringsservice...
Jeg vidste ikke en gang, at der var kommet internet til Bornholm. Det var der i hvert fald ikke, sidst jeg var der (for mere end 11 år siden ... ) men der er en Netcafér der. Nå nej.... den er lukket.
SOL.dk reklamerer for, at deres Kvasir søgemaskine er den mest intelligente. Hvorfor er der så døde links, om jeg må spørge?? (Det vil sige; linket fører til Digiweb...) Men i det mindste har jeg gemt et skærmbillede af det uddrag, der er i Kvasir om Thunder Team
Endnu en side, der er et bevis på, at man skal huske at læse det med småt, når man får en hjemmeside. Det der med MP3'er på subnet.dk duer nok ikke. Men det sjove er, at siden så sådan ud, da jeg kiggede på den. Andre end mig, der kan se ironien dér?
Hvis der er noget, vi sætter pris på her hos lukket.dk, så er det fyldige forklaringer på, hvorfor sider er lukkede. Som man kan læse på denne side, er der FC-Midtjylland-fansider nok her i landet. FC-hvad? Jeg følger for lidt med i fodbold... og det gør de vist også på denne side.
Grammatikken kunne være bedre på denne side, og det leder mig til at konkludere, at det har været stavekontrol, der har været for tidskrævende til at opretholde siden.
Hvis du skulle undre dig over, hvorfor DATSbixen i Århus er lukket, skulle der her være et fyldigt svar. Nu mangler jeg bare at vide, hvad i al verden, man kan købe der. Men der har René (en af de to, der har dustpuppy.dk) gjort mig opmærksom på, at det skam står på siden, hvad de sælger. Nå ja... silly me ;) (forresten er det ikke korrekt at sige web i fælleskøn; det ser også grimt ud. "Århuswebben" føj)
Sig mig. Kan de bestemme sig på Seden Enggård Ungdomshjem? Er siden ved at blive lukket eller oprettet?
Denne side fra et opløst dansk rap-band er så lukket, at man er nødt til at se source for at læse alt. Der er Bumpkin Boors mere med på noderne. Man kan i det mindste se deres side uden videre.
Ja. Vi er ikke de eneste, der er lukket(.dk) og aldrig bliver åbnet igen... Vi er ikke alene
The dome of scorpions. Er jeg/du kommet forgæves på den side? Godt spørgsmål.
Lukket.dk har i sin research fundet mange fantasifulde undskyldninger for dette og hint. Men samarbejdsvanskeligheder var godt nok ny.
Man kan skylde mafiaen penge. Man kan skylde rockere penge. Man kan skylde skattevæsenet og kommunen penge. Men det er først pinligt, når ens domæneudbyder savner penge... Art-4you - kom igen
Hvornår er snart? Hvad hvis man lige havde brug for nogle BMW-reservedele NU? Eller hvilken uge forventes dette åbent?? Hvilket år??
Computertip #411: få dit eget domænenavn, før du laver alt for populære hjemmesider.
"Hvor bliver der af de sider, man laver på et AOF-kursus, når kurset er slut?"
"Jeg sagde jo, at det var en blind vej!"
Hvad DataAlf har med mp3-filer at gøre, plager stadig mit sind.
Nej. Du kan ikke få mig til at diskutere heste. Ikke indtil Hesteweb genåbner deres debatforum
Vi har mange beslægtede sider her på lukket.dk. For eksempel er denne side lukket (p.t.) og denne side er lukket - L.Å.T. (hvad det så end skal betyde?)
Karusellen er blevet lukket. Der er vist ingen grund til at råbe "Jubii" over det, og det er en af den slags hjemmesider, jeg helst ikke vil rubricere, for det går virkeligt galt, når Jubii.dk sender folk et fogedforbud på nakken. Opdatér denne side jævnligt; hvem ved om jubii.dk får lukket yahoo.dk?
COMshop, LinuxShoppen og DATA-butikken er gået til de evige markeder
Der er gået sport i at lukke sider også dem der kun snakker om det
Man burde indprente sig sådan nogle ulykkelige ting
Alle kender alle i Kalundborg, så man kan ikke søge på deres bynet
Nogen har arkiveret Landsarkivet i Sønderborg lodret
Bogbussen kører ikke
BS-Computer må være lukket ned
Der stod jo godt nok noget med småt i aftalen. Også i thoke.com's, og mon ikke der også er røde ører hos Vikingstones.dk?
Der er ingen hjælp at hente når supporten holder feriefri (undskyld Sebastian)
Det der med at kopiere Tina Kjær; det går bare ikke
Ønsker du at følge med i Tour de France 1999??? Er du sikker?
Mads Nordskov er midlertidigt lukket. Han har lovet at sige "mmmpphhh" når han vil løsnes igen.
Zentricity; hvad det så end skal dække over
Når man skal lave radio er det nok en god idé at lægge flere kræfter der end på nettet. Men altså....
Mine fordomme siger godt nok, at der burde være gang i VU i Vesthimmerland....
Og så har de været så frække at fjerne en af de eneste sider, som de fleste danske hunde kan udtale
Var det noget med noget gratis reklame?
Money net er lukket. Måske var der mere net end money?
Neurotikere har deres egne pladestudier???
"God dag Hr. udbyder. Jeg ønsker at klage over mit website!
Er det da lukket?
nej, værre. Det er lukket.dk!"
kender du en dansk side, der er blevet lukket(.dk) ? tøv ikke med at kontakte nede@lukket.dk
1)
Ja... du har ret. Yahoo!com først
2) Fedt efternavn. Herfra gives 2 sympatipoint
for brugen af efternavnet Andersen
3) på
Lasse Hedegaards hjemmeside findes den bedste cyberøl, jeg længe
har fået