| denne side er under fortsat konstruktionsarbejde |
||||||||||||||||
|
|
T*ren g*r til Kosova Dejlig rejsebog der beskriver
alle fire besættelseszoner i hele Kosovo. Beklageligvis kan P*s forlag ikke se det morsomme i dette værk og har på det bestemteste truet mig til at fjerne billedet fra denne side. Jeg har fået at vide, at det koster fra 25.000 til 50.000 at gøre gratis reklame for dette foretagende, og det har jeg ikke i sinde at betale, ejheller er jeg vild med at betale sagsomkostninger/advokatbistand. Samtidigt har jeg tilladt mig at fjerne billeder af parodisk karaktér af to andre bøger fra bemeldte forlag.
|
||||||||||||||
| Bliv IT forfatter Denne praktiske bog fungerer som et handy opslagsværk for enhver, der vil sætte sig mere ind i kunsten at skrive og forstå en IT-bog. Bogen er skrevet for professionelle, men også knap så professionelle IT-boglæsere vil kunne følge med, da bogen er en introduktion til samme genre, som den er skrevet i. Vær på forkant med de andre, der bare ukritisk læser IT-bøger.
|
||||||||||||||||
| Oplev spændende ting Oplevelsesturisme er det helt store i disse år og denne bog giver dig mulighed for at være med i modedillen. Kosovo er stadig ved at komme sig efter bomber og borgerkrig, og muligvis har vi ikke hørt det sidste geværraslen dernede fra endnu. Bogen er pakket med nyttige oplysninger til enhver nysgerrig turist, og den kan hurtigt vise sig at være forskellen mellem død og overlevelse.
|
||||||||||||||||
![]() |
Lær at læse "for dummies"-bøger Mange mennesker køber "for dummies"-serien for at lære om et eller andet emne på en nem måde. Serien omfatter mange forskellige emner, og den er især velegnet til nybegynderen. Nu er den blevet udvidet med en bog, der sætter nybegynderen igang med at læse bøgerne. Hvis man ikke har tænkt sig kun at læse "for dummies" bøger, er der også et kapitel om andre computerbøger.
|
|||||||||||||||
| Kom over din Kynofobi Rabies - eller hundegalskab, som det oftest kendes som - er en af de hyppigste hunde-forårsagede dødsårsager hos mennesker. Denne bog er en grundig gennemgang af emnet, og den indeholder mange gode råd til korrekt håndtering af gale hunde. Desuden er der et helt kapitel om håndtering af bidske hunde. Måske den bedste bog, man kan købe, hvis man er bidt af en gal hund.
|
||||||||||||||||
![]() |
Få et liv De fleste har nok et liv uden dog rigtigt at vide præcis hvordan det bruges, og hvad man gør med det. Nu om dage bliver man sat ud i det uden at få nogetsomhelst vejledning med først, og det gør at mange ikke er ordentligt introducerede. Denne bog skrevet af David Poké (mon ikke han er en af de mest flittige computerbogsforfattere) er en god erstatning for den manual, der ikke fulgte med.
|
|||||||||||||||
| Forstå kvinder Denne handy ordbog vil give de fleste mænd et godt værktøj til at klare de fleste situationer med det modsatte køn. Lær at forstå sætninger som "ser jeg fed ud i denne kjole?", "er du sur?" og "hvem fanden har klemt tandpastatuben sammen på midten?". Masser af eksempler på brug, oplysninger om faldgruber samt en oversigt over de fleste uregelmæssige perioder ... ups... verber.
|
||||||||||||||||
| Gå direkte til kilden Fra samme forlag som den uovertrufne bogserie "de store tænkere", kan vi nu præsentere "de store nørder". Hvorfor læse om de store nørder, når du kan få et indblik i deres værker. For eksempel er der i denne måned tilbud på bogen om Torvalds med masser af forskellige tekster. For eksempel er der uddrag fra kildekoden til hans hovedværk "Linux" som virkeligt gav computerverdenen noget at tænke over.
|
||||||||||||||||
| Lær bash til rejsen Berlitz udgiver rejsebøger som er brugt verden over. "#!/bin/sh - for travellers" omhandler Bash. Bogen er fyldt med nyttige udtryk og vendinger, som du vil kunne komme ud for, når du rejser rundt i bash. Denne bog er meget nyttig, hvis du skal kunne diskutere med Linux-nørder. Hvis du skulle have problemer i sådan en samtale, er der flere steder i bogen udtryk på bash'sk, som du kan lade nørden pege på, så du kan se oversættelsen i almindelige vendinger. |
||||||||||||||||
| Kom i gang med mord En grundig introduktion til Mord. Du lærer alle de grundlæggende færdigheder i forhold til at myrde folk, så du hurtigt kan komme i gang med at myrde dine egne ofre. Hæftet har mange tips og ideer til at arbejder smartere som morder. Der er også lidt om, hvordan du undgår rigspolitiets rejsehold, men hvis du vil have mere detaljerede oplysninger inden for den del af det, kan du også købe "Avanceret mord" |
||||||||||||||||
| Oplev inder.net Du har muligvis hørt folk i fjernsynet, radioen og IRL snakke om det såkaldte indernet. Nu har du mulighed for at læse om det i denne uhøjtidelige indføring i emnet. Bogen fører dig igennem samtlige sider på indernet og giver dig hints og gode tips til, hvordan du kan få mest ud af dette website. Få afklaret hvorfor det er, at alle snakker om, at man børe være på inder.net. Anbefalet af inder.net's egen Ghandi
|
||||||||||||||||
| Få styr på det præsidentvalg! Denne bog kan anbefales til alle. Her er beskrevet alle de ord, som tilsyneladende er svære at forstå ovre i USA for tiden. Engelsk oversættelse er snart på vej, men den er dog blokeret af, at der er fintælling på P*s redaktion i afstemningen om, hvem der skal oversætte den.
|
||||||||||||||||
| Godt nyt for alle politikerelskere Her er julegaven til manden, der har alt. Den ideelle bog, når man skal vælge politiker. Indeholder 350 politikere fra hele Danmark, vist i detaljerede farvefotos. Hvis denne bog falder i din smag, kan vi også anbefale bøgerne "P*s bog om slanger", "Fossiler i farver" og "P*s visuelle håndbog i beskæring"
|
||||||||||||||||
| Verdensnyheden
for alle med video Rundt omkring i verden står mange videoafspillere og blinker. Det er ikke, fordi de flirter med nogen; det er fordi de er for svære at programmere for rigtigt mange mennesker. Manualerne er oven i købet tit skrevet med det soleklare formål at aflede opmærksomheden fra fejl og mangler på maskinen og dermed gøre det til brugerens problem. Denne nye bog fra O'Really? gør det nu muligt at programmere sin videomaskine. (Der kræves dog generelt kendskab til programmering)
|
||||||||||||||||
| Forstå folkeskolens fysik Mange forældre har svært ved at snakke med deres børn omkring kvanteteori. Dette hæfte tager udgangspunkt i opgøret med den Newtonianske mekanik og fører kvantemekanikken ind i dagligstuen. Masser of sjov for hele familien til en billig penge. Her på Bogus er vi især taknemmelige for den sympatiske fremstilling af gluonerne, som findes i dette hæfte.
|
||||||||||||||||
| Rid med på docu-bølgen I gamle dage var dokumentar-programmer sådan noget, hvor piberygende mænd i højhalsede rullekravesweatere halsede rundt efter mænd med alt for meget brilliantine i håret og hornbriller på jagt efter sandheden. Nu er det folkets tur til at være kendte. I stedet for eksperter og journalister samt skuespillere og andre, som er uddannet til at oplyse og underholde folket, er det nu de almindelige mennesker, der er centrum for al opmærksomheden, for det sælger. Denne bog er en uundværlig guide, hvis du vil få mest ud af medie-cirkuset, uanset om du vil vinde i Robinson, deltage i Stripperkongens piger, eller om du barsler med et koncept, som du gerne vil score kassen på.
|
||||||||||||||||
Lær at fremstille dine egne beviser Photoshop er efterhånden begyndt at blive et udsagnsord i USA på samme måde som "to Xerox" (kopiere), "to hoover" (støvsuge) og "to fedex" (sende noget med pakkepost). Den amerikanske regering bruger selv Adobe Photoshop, og de har på de seneste haft held med brugen af programmet i forbindelse med dokumentationen for deres beviser mod Irak og Saddam Hussein. I denne bog gør udenrigsminister Colin Powell rede for, hvordan man de forskellige værktøjer i Photoshop selv kan ændre billeder fra at være intetsigende til at vise, det man gerne vil. En relevant og meget aktuel bog. (22/3-2003)
|
||||||||||||||||
©2000-2006 Troels Eklund Andersen. Enhver lighed med Bokus.com uden parodisk hensigt er tilfældig.